Projektforløb
Der er forskellige scenarier omkring et
projektforløb i samarbejde med mydesigns. Men grundlæggende kører
vi alle projekter på den måde, der er mest optimal for begge parter
- gerne med udgangspunkt i de agile udviklingsprincipper, med afsæt
i AUP - the Agile Unified Process.
Som udgangspunkt er der to muligheder:
Almindelig/vandfald (mindre projekter)
Her defineres projekts omfang og mål ved et opstartsmøde.
Efterfølgende føres de forskellige krav og specifikationer på
skrift, og begge parter giver positiv samtykke på baggrund
heraf.
mydesigns starter efterfølgende arbejdet, evt. i samarbejde med
dig som kunde eller en kontaktperson, og fremviser løbende det
udarbejdede til projektet.
Under forløbet vil det være oplagt at holde opsamlings- og
korrektionsmøder, for at sikre at der stadig er en fælles
forståelse for målet med projektet. Ændres specifikationer meget,
vil det i princippet ligge op til en ny skriftligaftale - dette er
dog ikke en nødvendighed.
Til sidst testes produktet i fællesskab, og produktet lanceres
efter kundens ønske, hvorefter mydesigns fakturerer kunden. I nogle
tilfælde, kan der være aftalt betaling i løbende rater.
Agile udvikling (større og længerevarende projekter)
Ved egnede projekter foreslår mydesigns gerne at der arbejdes
efter AUP projektmetode og SCRUM som projektstyringsværktøj.

Her ligges der op til, at der defineres et eller flere mål og
nogle retningslinier, hvorefter udviklingen påbegyndes i tæt
samarbejde imellem mydesigns og dig som kunde. Alle funktioner og
ønsker listes, og prioriteres efterfølgende af dig. På den måde er
der mulighed for løbende at tilføje og ændre opgaver, og samtidig
omprioritere allerede skitserede opgaver.
Det giver en meget dynamisk udviklingsform, men kræver at alle
parter er indforstået og har accepteret forløbet.
Projektet kan i princippet afbrydes når du som kunde mener, at
du har fået de funktioner du ønsker, eller det kan fortsætte i
længere tid, pga. muligheden for løbende udvidelse af
specifikationerne.
Afregning sker løbende eller til sidst - alt efter aftale, og et
sådan projekt vil normalt afregnes pr. time. Du har løbende
mulighed for at følge med i det brugte timeantal - hvor det er
muligt at se hvad tiden er brugt på, og i givet fald hvor meget
tid.
Nærmere beskrivelse af og SCRUM og principperne bag kan findes
på www.scrummaster.dk.
|